Saturday 31 March 2012

Jannik Hansen slår Philip Larsen

Fredagens mest spændende kamp, set med danske øjne, stod mellem Vancouver og Dallas. Vancouver forsøger at indhente St. Louis på førstepladsen i Western Conference, mens Dallas er i hård kamp om slutspilspladserne, så der var meget på spil. Vancouver kom bedst fra start, da Jannik Hansen viste sine fighterevner og fik sendt pucken videre til Chris Higgins, som kunne sende den i mål. Dallasmålmand Kari Lehtonen så ikke helt heldig ud i den situation. Dallas fik udlignet kort inde i anden periode, men resten af kampen stod der Vancouver på. Fire scoringer blev det til inden Dallas kort før tid kunne reducere til slutresultatet 5-2. Philip Larsen fik en assist på Dallas' sidste mål.
Det betyder at Vancouver nu er et point efter St. Louis, og med 5 sejre i træk ser det ud til at de har fundet formen på det rigtige tidspunkt. Dallas røg fra tredjepladsen ned til syvendepladsen (se tabel til sidst i indlægget).

Aftenens anden danskerkamp var Rangers-Montreal, og forskellen mellem et af NHL's bedste hold og et af NHL's dårligste var tydelig. Rangers vandt ganske ubesværet 4-1. Lars Eller fik ikke point.

Seedning Kampe Hold Point
3 78 Los Angeles 90
7 78 Dallas 89
8 78 Phoenix 88
9 78 San Jose 88
10 80 Colorado 88

No comments:

Post a Comment