Tuesday 20 March 2012

Nederlag til Vancouver

Kun en enkelt danskerkamp mandag: Vancouver mod Minnesota. Det blev en tæt og spændende affære domineret af to storspillende målmænd, Cory Schneider for Vancouver og Josh Harding for Minnesota. Erik Christensens scoring for Minnesota kort før afslutningen af første periode blev afgørende da Josh Harding stoppede alle de 33 skud Vancouver sendte mod ham. Cory Schneider var næsten lige så god, men måtte altså lade en enkelt puck slippe forbi.
Vancouver har nu kun 3 sejre i de sidste 10 kampe, og ligner ikke et hold der vil noget stort i slutspillet.

No comments:

Post a Comment