Monday 19 March 2012

Talentmandag, 5

Det har ikke været en god uge for Frederik Andersen og Frölunda, som nu er bagude 3-1 i deres kvartfinale mod Brynäs.
Tirsdag fik Frölunda ellers udlignet til 1-1, da de spillede en god kamp, som blev vundet 2-1. Desværre endte torsdagens kamp så med et nederlag på 4-3 i overtid, og i lørdagens kamp blev Frölunda totalt kørt over med hele 5-0. De resultater betyder altså at Frölunda skal vinde de sidste 3 kampe for at gå videre.

Onsdag tabte Oshawa Generals 3-2 i overtid til Belleville. Nicklas Jensen fik ikke point, og det gjorde han heller ikke i lørdagens kamp mod Mississauga, som endte med et nederlag på 3-0. Søndag fik Oshawa besøg fra Peterborough, og det blev en usædvanligt underholdende kamp, som endte med hele 8-6 til gæsterne. Nicklas Jensen blev noteret for 2 assists.
Det var sidste kamp i den ordinære sæson, og på trods af de 3 afsluttende nederlag holdt Oshawa fast i ottendepladsen i OHL's Eastern Conference, og sikrede sig således en plads i slutspillet.

Heller ikke Adirondack og Oliver Lauridsen havde nogen stor uge. Onsdag blev det til et 2-1-nederlag til Syracuse, og  fredagens kamp vandt Hershey Bears med hele 6-3. Bedre blev det ikke lørdag, da endnu en kamp mod Syracuse endte med et nederlag, denne gang med 5-2. Oliver Lauridsen fik ikke point i nogen af de tre kampe.
De tre nederlag betyder at Adirondack røg helt ned på en trettendeplads i AHL's Eastern Conference - der er dog kun 4 point op til ottendepladsen, og med 12 kampe tilbage eksisterer slutspilschancerne stadig.

 Når det nu ikke går så godt for danskerne i udlandet, så er det jo godt at vi kan vende hjem til den danske liga, hvor vi af gode grunde er sikret dansk succes. Torsdag blev den første semifinale spillet mellem Herning og SønderjyskE, og det endte med en 2-1-sejr til Herning. Lasse Lassen scorede begge Hernings mål.
Lørdag blev det igen til Herning-sejr, denne gang på 3-2. Thomas Spelling scorede Hernings første mål, assisteret af brødrene Björkstrand. Herning fører altså 2-0, og næste kamp spilles tirsdag.

Hernings Thomas Spelling i aktion i lørdagens kamp (Foto: Herning Blue fox)
 

No comments:

Post a Comment