Sunday 1 April 2012

Assist til Frans Nielsen og Mikkel Bødker

Frans Nielsen matchede med en assist i lørdagens kamp mod Boston sin rekord for point i en sæson. Boston kom foran efter 18 minutter, men blot 30 sekunder senere udlignede Kyle Okposo med assist af Frans Nielsen. Også anden periode endte 1-1, men i tredje periode gik det helt galt for Islanders, og kampen endte 6-3 til Boston.
Frans har nu 44 point, og med 4 kampe tilbage er der gode muligheder for at sætte ny personlig (og dansk) rekord for point i en sæson. Han har i øvrigt også fået point i de sidste 5 kampe i træk, hvilket er personlig rekord.

Mikkel Bødker fik også en assist i Phoenix' 4-0-sejr over Anaheim. 6 minutter inde i kampen kunne Mikkel sende en perfekt spilning frem til Oliver Ekman-Larsson, som, alene med anaheimmålmand Jeff Deslauriers, let kunne gøre det til 1-0. En vigtig sejr for Phoenix.

Dallas tabte derimod til en af de direkte rivaler, San Jose. San Joses målmand Antti Niemi stoppede alle Dallas' forsøg på mål, og så endte det med en sikker 3-0-sejr.
Det betyder at San Jose overhalede Dallas, og netop nu ligger Dallas på den utaknemmelige niendeplads (se tabel til sidst i indlægget).

Vancouver overtog med en sejr over Calgary førstepladsen i Western Conference. 3-2-sejren blev sikret på en scoring knap 4 minutter inde i overtiden. Jannik Hansen kom ikke på tavlen.

Det gjorde Lars Eller heller ikke for Montreal, som tabte 3-2 på straffeslag til Washington.

Seedning Kampe HoldPoint
3789Los Angeles91
779Phoenix91
879San Jose90
979Dallas89
1080Colorado88

No comments:

Post a Comment