Thursday 16 February 2012

Sejrsmål af Jannik Hansen

Efter den fænomenale første halvdel af sæsonen var Jannik Hansen gået lidt i stå. Før onsdagens kamp mod Colorado var der gået 12 kampe siden han sidst scorede, og både Frans Nielsen og Lars Eller var kommet tæt på ham i pointtabellen. Vancouver kom foran efter blot 13 sekunder, men midt i anden halvleg lykkedes det for Colorado at udligne til 1-1. Den stilling holdt til 13 minutter inde i tredje periode, hvor Cody Hodgson fik erobret pucken i Colorados zone og spillet den videre til en helt fri Jannik Hansen, som med et bragende slagskud kunne sende den i mål til en 2-1-føring. Den føring holdt resten af kampen, og det betyder at Vancouver holder trit med Detroit i toppen af Western Conference.

Lars Eller havde også chancen for at øge sin pointhøst mod Boston, men han kom ikke på tavlen. En god tredje periode af Montreal, hvor Bostons 3-1-føring blev udlignet, tvang kampen ud i overtid og straffeslag. Her var Boston dog bedst, da blandt andet Lars Eller brændte sit straffeslag.

Cody Hodgson og Jannik Hansen fejrer målet (Foto: Boston.com)

No comments:

Post a Comment