Wednesday 8 February 2012

Lars Eller scorer mål, Frans Nielsen scorer kassen

Frans Nielsen havde en god dag tirsdag. Først underskrev han en 4-årig kontrakt med Islanders som efter sigende skulle gøre ham 11 millioner dollar rigere. Stort tillykke herfra. Efterfølgende viste han så hvorfor han fik sådan en flot kontrakt, da han usvigelig sikkert scorede på straffeslag og hjalp Islanders til en 1-0 sejr over Philadelphia.

I Montreal var Pittsburgh på besøg og her fik Lars Eller en del hjælp fra Pittsburghs målmand, Marc-Andre Fleury da han satte sin 11. sæsonscoring ind. Fleury gik totalt fejl af et ellers ufarligt vristskud fra Eller, og så stod det 2-1 til Montreal. Penguins fik dog udlignet, men i straffekonkurrencen trak Montreal det længste strå, blandt andet på en scoring af Eller.

I Dallas var der danskermøde da Mikkel Bødker og Phoenix var på besøg, og begge danskere viste sig fra deres bedste side med en assist hver. Mikkel Bødker kunne dog være mest tilfreds denne aften, for Phoenix vandt en sikker sejr på 4-1.

Vancouver måtte ligesom Islanders og Canadiens ud i straffeslag før de 2 point var sikret. Som sædvanlig, fristes man til at sige, var Luongo manden i centrum med 37 redninger på 40 forsøg. Jannik Hansen spillede igen en solid defensiv kamp, men fik ikke point.

No comments:

Post a Comment