Friday 3 February 2012

Igen point til Philip Larsen

Dallas kunne ikke følge op på torsdagens sejr over Anaheim, og måtte torsdag se sig besejret 5-2 af San Jose. Set med danske øjne kan vi dog glæde os over at Philip Larsen igen spillede en god kamp og fik en assist på Dallas' andet mål.

Montreal førte 3-1 over New Jersey, men gik så helt i stå og lod modstanderne score en enkelt gang i anden periode og yderligere 3 gange i tredje periode, og så endte det med en 5-3-sejr til New Jersey. Lars Eller kunne heller ikke helt være tilfreds med sin præstation, som blot bød på 2 forsøg på mål og ingen point.

Vancouver tabte topkampen mod Detroit på straffeslag. Det var i øvrigt Detroits sjette sejr i straffeslagskonkurrence ud af 6 mulige i denne sæson, en statistik som er stærkt medvirkende til at Detroit i øjeblikket har flest point af alle hold i NHL. En skudstatistik på 43-25 fortæller i øvrigt en hel del om hvor dominerende Detroit var i denne kamp, og kun en stærkt spillende Roberto Luongo reddede det ene point for Vancouver. Jannik Hansen fik ikke point.

No comments:

Post a Comment