Saturday 14 April 2012

Phoenix taber kamp 2

Anden kamp i serien mellem Phoenix og Chicago blev nærmest en tro kopi af den første, hvis man altså lige ser bort fra det endelige resultat. Chicago dominerede igen skudstatistikken, men fremragende spil af Phoenix-målmand Mike Smith gjorde at Phoenix ligesom i den først kamp kunne starte tredje periode foran med et mål. Ligesom i den først kamp lykkedes det for Chicago at udligne ved Patrick Sharp i de allersidste sekunder. Denne gang lykkedes det dog ikke for Phoenix at komme igen, og efter 10 minutters spil i første overtidsperiode afgjorde Bryan Bickell kampen til Chicagos fordel.
Mikkel Bødker kom heller ikke på tavlen i denne kamp.

No comments:

Post a Comment