Friday 27 April 2012

Bødker scorer i nyt overtidsdrama

Phoenix-spillerne synes åbenbart ikke at 60 minutter er nok til at afgøre en hockeykamp. Fredag aften måtte de for sjette gang ud af deres syv kampe i slutspillet spille ekstra tid for at finde en vinder.
Med to af de mest formstærke målmænd involveret, havde mange, undertegnede inkluderet, regnet med at denne serie ville blive en målfattig affære, men sådan udviklede den første kamp sig ikke.
Phoenix slog først til på en scoring af Radim Vrbata, men efter et kvarters spil udlignede Nashvilles Brandon Yip. I anden periode kom Phoenix foran ved Rostislav Klesla, men Nashvilles Andrei Kostitsyn fik udlignet igen.
Så var det Mikkel Bødkers tur til at bringe Phoenix foran. Ved hjælp af sin hurtighed fik han fat i pucken, og tog den selv op i Nashvilles zone i en 2-mod-1 situation. Han fintede en spilning til sin holdkammerat, og tog selv chancen, og via stolpen gik den ind til Phoenix-føring 3-2. Se Mikkels mål her.
Fem minutter før tid måtte Phoenix dog igen, som i flere kampe i den første serie, indkassere en udligning i slutminutterne, og der skulle altså overtid til for at afgøre kampen.
Det hele endte dog lykkeligt for Phoenix. Efter 14 minutter slog Ray Whitney til, og scorede det afgørende mål, og Phoenix er således foran 1-0

Mikkel Bødker fejrer sit mål (Foto: The Star)

No comments:

Post a Comment