Sunday 18 December 2011

3 danske mål

En god dag for de danske spillere. Jannik Hansen cementerede Vancouvers 5-3 sejr over Toronto med en scoring 2 minutter før tid. Det var Janniks 10. mål i denne sæson, og han har således efter blot 32 kampe overgået sidste sæsons total på 9 mål.
Lars eller bragte Montreal foran 3-2 mod New Jersey, men lige lidt hjalp det, da Devils scorede 3 ubesvarede mål og vandt 5-3.
Sluttelig viste Frans Nielsen igen hvor giftig han er på straffeslag, da han scorede det eneste mål i straffekonkurrencen. Det indbragte også en pris som første stjerne, og 2 kærkomne point til Islanders som dog stadig ligger næstsidst i Eastern Conference.

Mikkel Bødker fik 14 minutter i Phoenix' 3-2 nederlag til Rangers og gjorde ikke noget større væsen af sig.

No comments:

Post a Comment